Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer søndag aften med hård kritik af Trump i et interview og siger, at der på det seneste er blevet sagt uacceptable ting i striden omkring Grønland.
Mette Frederiksen understreger søndag aften, at Danmark ikke skal lade sig træde på, når en som den amerikanske præsident, Donald Trump, forsøger det.
Det siger hun i et interview til TV 2.
Meldingen kommer, efter at Trump den seneste tid har truet med straftolde på 10 procent på Danmark og andre europæiske lande.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Noget, som statsministeren kalder uacceptabelt.
“Det er alvorligt, og jeg synes, at truslerne er uacceptable, siger hun til TV 2.
I interviewet påpeger hun desuden, at ingen vinder i den strid, der er mellem europæiske lande og USA lige nu, men at Danmark ikke kan gå på kompromis om demokratiske værdier som suverænitet.
“Generelt er jeg af den overbevisning, at man sksal diskutere ordentligt med hinanden. Men man skal ikke lade sig træde på, og man skal ikke gå på kompromis med det, man ikke kan gå på kompromis med,” siger Mette Frederiksen.
“Ingen vinder på det her. Kun vores fjender rundt omkring i verden, som må sidde og tænke, at det her godt for eksempelvis Rusland.”
Mette Frederiksen pointere flere gange i interviewet, at situationen på nuværende tidspunkt er alvorlig. Hun er dog ikke af den overbevisning, at det sværeste i krisen ligger bag os.
“Vi skal nok komme igennem det her. Men hvad der kommer til at møde os på vejen, det ved jeg ikke.”
