Messenger sender alvorlig advarsel til brugerne

Vi har alle hørt den letgenkendelige ‘pling’-lyd, når der kommer en besked fra Messenger. Men det er ikke alle beskeder, der kommer med gode hensigter.

Messenger-appen har ifølge den seneste opgørelse hele 336.57 millioner downloads på verdensplan. Også de få, som endnu ikke har downloadet appen, kender til lyden, når der lander en besked i indbakken.

Men det er ikke alle beskeder, som man skal åbne eller reagere på, når man får en besked på appen. Selvom beskeden ser ud som om, at den kommer fra en bekendt, så er det stadig en god ide at være skeptisk.

Messenger-beskeder kommer oftest fra venner eller bekendte og ender direkte i indbakken. Kender du ikke personen, så er der store chancer for, at beskederne ender under ‘anmodninger’.

Det har svindlerne også lagt mærke til og derfor kontakter de sine potentielle ofre med profiler, som modtageren allerede har kendskab til.

Sådan udnytter svindlere Messenger

For at være sikker på at få et svar fra sit udvalgte offer på Messenger, bruger svindlere flere midler. Svindlerne gør flittigt brug af metoden, hvor de hacker sig ind på Facebook-profiler og kontakter den hackede profils venner.

Her bliver der sendt en besked om en to-faktor godkendelse, som ‘afsenderen’ har brug for hjælp til.

Det oplyser Mit digitale selvforsvar på sin hjemmeside.

“Hvis du svarer på beskeden, bliver dit svar samlet op af en “BOT”, der registrerer dit svar og den tilknyttede konto. Bagefter vil svindlerne forsøge at nulstille kodeordet til din konto”, lyder det på hjemmesiden om svindlen via Messenger.

Når svindlerne forsøger at nulstille din konto, vil du få en reel besked fra Facebook.

“Du vil derfor modtage en reel og personlig kode fra Facebook. Det er præcis den kode, som svindlerne vil have fat i. Den giver nemlig adgang til din konto, så de kan ændre dit kodeord og dermed lukke dig ude”, skriver Mit digitale selvforsvar på sin hjemmeside.

Undgå at blive hacket

Hverken Facebook, Meta eller Messenger vil nogensinde bede brugerne om at videresende personlige koder.

Derfor må du aldrig klikke på links uanset om de kommer fra personer du kender eller aldrig har talt med før.

Hvis du modtager en anmodning gennem Messenger eller ser en besked som eksemplet herunder, så må du aldrig svare eller klikke på det medsendte link.

Også Norlys har en vigtig meddelelse til sine kunder, som alle kommer til at blive påvirket af nye ændringer.

Eksempler som disse har fået flere Messenger-bruger til at falde i fælden.