Politiet har i flere køretøjer måtte rykke ud til en Meny-forretning i forbindelse med en dramatisk hændelse. Billeder fra stedet viser, at betjente har taget hårdt fat i en mand
Tirsdag omkring klokken 15.45 har personale og kunder i en Meny alarmeret 1-1-2 og politiet, da der ifølge vidner på stedet skulle bruges magt til at håndtere en mand.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På grund af alarmopkaldet fra den pågældende Meny-forretning på Smedelundgade i Holbæk rykkede mindst to patruljer fra Midt- og Vestsjællands Politi ud til stedet, hvor de kom i kontakt med manden.
“Der er ifølge vidner samt personalet tale om en butikstyv, som bliver taget på fersk gerning,” siger Presse-fotos.dks udsendte og tilføjer:
“Tyven var meget udadreagerende, og fire personer i butikken måtte overmande ham.”
“Blandt andet en betjent, der ikke var på arbejde, var til stede og hjalp med tilbageholdelsen, indtil politiet ankom.”
Midt- og Vestsjællands Politi har nu kørt den pågældende mand væk og er i færd med at gennemse videoovervågning fra Meny.
Meldingerne fra stedet lyder på, at nogle kunder har været chokeret over hændelsen.
Presse-fotos.dk har forsøgt at indhendte en kommentar fra vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, men redaktionens henvendelser er endnu ikke blevet besvaret.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade under hændelsen i Meny.



