En pung blev fundet ved siden af skelettet.
Søndag blev et skelet af et menneske fundet i skovbunden.
Det fik politiet til at afspærre hele skoven, hvor patruljebiler var parkeret ved hver ‘indgang’ for at sikre, at retsmedicinerne kunne gøre deres arbejde i fred.
Efterfølgende blev det meldt ud, at der ved siden af skelettet var fundet en pung, der tilhører 58-årige Claus Henrik Dethlefsen. Han har været savnet siden juni i år.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Mandag har politiet så færdiggjort undersøgelserne af skelettet, og ordensmagten bringer i den forbindelse afgørende nyt.
‘Hverken ved gerningsstedsundersøgelserne, som blev foretaget søndag på og omkring findestedet, eller ved undersøgelsen af skelettet er der fundet indikationer på, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet,’ skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den endelige identifikation er endnu ikke fuldent, og derfor kan det ikke bekræftes endnu, at der er tale om den 58-årige Claus Henrik Dethlefsen. Skelettet blev fundet i Bukkemose Skov på Sydals.
Politiet forventer, at den endelige identifikation vil foreligge inden for to uger.
Presse-fotos.dk har dækket sagen intensivt, siden der blev gjort et chok-fund i skovbunden. Den historie kan du læse her.
Menneske-skelet i skov: Genstand tilhørende savnet mand fundet tæt på






