Meldinger om selvmordsforsøg i Glostrup: Beredskabsstyrker vrimler frem

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag eftermiddag har Københavns Vestegns Politi fået en anmeldelse om et muligt selvmordsforsøg i Glostrup. Politiet har nu yderligere oplysninger i sagen til Presse-fotos.dk

“Der er utrolig mange brandbiler herude. Derudover er ambulancetjenesten til stede med en akutlægebil og en ambulance.”

“Der er også to politibiler. Alle udrykningskøretøjerne holder på den ellers rolige vej.”

Ordene er fra et vidne, som Presse-fotos.dk har talt med, og som pludselig hørte en masse udrykning i nabolaget.

I forbindelse med vidnets forklaringer har Presse-fotos.dk været i kontakt med både Hovedstadens Beredskab og Københavns Vestegns Politi, der begge oplyser, at udrykningen skyldes en anmeldelse om en såkaldt springpudeaktion.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses en del af brandbilerne på stedet
Her ses andre brandbiler, der er ankommet – se flere billeder nederst
Se også
Chok på gaden i København: Tilfældige danskere involveret i grusom hændelse
Se også
Seksårig dreng voldtaget på dansk skole

Det er ved 13-tiden tirsdag eftermiddag, at alarmcentralen modtog et opkald fra en person på Gyvelvej i Glostrup, hvor meldingen lød på et muligt selvmordsforsøg.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg over for Presse-fotos.dk.

“Vi får en anmeldelse om, at der er en mand, der er ved at springe ud fra sin altan. Vi får at vide, at han sidder med benene ud over gelænderet,” starter vagtchef Bo Nyberg.

Det hele viste sig dog at være en fejltagelse.

“Det viser sig, at vi ikke har brug for springpuden, og at manden ikke er ved at hoppe ud fra sin altan,” siger vagtchef Bo Nyberg og tilføjer:

“Da vi får kontakt til ham – og nogle han kender – får vi at vide, at han bare sidder og ryger. Han har sat sig og røget på altanen med benene ud over, fordi naboerne tidligere har klaget over røgen inde fra lejligheden.”

Derfor kunne beredskabsstyrkerne efter kort tid i området igen forlade stedet.

Det var en tilfældig person, der havde set manden sidde på kanten og derfor alarmeret 112.

Ingen personer er kommet til skade eller har været i fare.

Annonce
Annonce
Annonce