Onsdag eftermiddag er brandvæsnet ankommet talstærkt til et rækkehus efter melding om en voldsom brand.
Nordgrundvej i Helsinge har onsdag eftermiddag været velbesøgt af adskillige udrykningskøretøjer fra Gribskov Beredskab.
Den indledende melding fra stedet lød på, at der var sort røg og flammer på spil i en havestue.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet kan dog mane en smule til ro.
“De fik taget branden i opløbet, så den var hurtigt overstået,” lyder det.
Der er ingen meldinger om, hvor voldsomt det i virkeligheden skulle have været.
Ej heller nogen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.


