En melding om en naturbrand fik søndag eftermiddag Østjyllands Brandvæsen til at rykke ud.
Klokken 15.05 indgik der en melding ved Østjyllands Brandvæsen om en naturbrand på en mark med afgrøder.
Da mandskabet rykkede ud til Lundhøjvej ved Svejstrup, mellem Ry og Skanderborg, viste det sig dog at være en anden situation, fortæller Presse-fotos.dk’s udsendte.
Ifølge en beboer i området skulle der have været tale om en brand i noget haveaffald.
Videre lyder det, at der ikke har været tale om noget voldsomt.


