Melding om højderedning: “Der er en person i ambulancen”

Onsdag eftermiddag er flere udrykningskøretøjer rykket ud, efter man har fået en melding om en højderedning fra et villakvarter.

Et villakvarter danner onsdag eftermiddag scene for brandvæsnets og redningspersonalets arbejde.

Fra stedet er der indløbet en melding om en højderedning.

Billeder viser, at flere udrykningskøretøjer er ankommet.

Man har blandt andet taget brandvæsnets stigevogn i brug.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de udrykningskøretøjer, der er ankommet til adressen.

“Der er to brandbiler, en ambulance og brandvæsnets indsatsleder herude,” lyder det fra vores udsendte på Overholm i Horsens, der fortsætter:

“De hejste stigen op til taget, så jeg tror de har reddet en person ned der fra.”

Efterfølgende er personen angiveligt blevet placeret i en båre og kommet ind i ambulancen.

Det konkrete hændelsesforløb er dog for nuværende ikke bekræftet fra officielt hold.

Det vides derfor ikke med sikkerhed, hvad der har udspillet sig.

Onsdag morgen løb en hund forvildet rundt på en motorvej. Da politiet rykkede ud til stedet endte det tragisk for det forbenede dyr.