Melding om fastklemte: Varevogn kolliderer med personbil

Mandag formiddag er en varevogn kollideret med en personbil. Af den indledende melding fremgår det, at der skulle være fastklemte. Både politi og redningsmandskab er rekvireret.

Klokken 10.29 indgik der en melding om fastklemte efter et færdselsuheld, hvor både en varevogn og en personbil har været involveret.

Redningsmandskab i form af beredskabsstyrker og ambulancebehandlere samt politifolk blev kaldt til uheldsstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Ifølge TV Midtvest fandt uheldet sted nær den rundkørsel, der forbinder Møllegaardsvej med Vardevej i den midtjyske by Kibæk.

Se også
Far går amok foran sine børn i toget

Kim Silberbauer, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, oplyser til mediet, at politi- og ambulancefolk allerede havde hjulpet den fastklemte person ud af køretøjet, da beredskabet ankom.

Beredskabsstyrkerne gik derfor i gang med at opsamle vragrester fra køretøjerne.

Til TV Midtvest oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at ingen personer er kommet alvorligt til skade. En person er dog kørt til tjek på skadestuen.

Hvad der er gået forud for uheldet er for nuværende ukendt.

Korte videoer