En bilist kørte fredag af vejen, hvilket udløste udrykning fra både brandvæsen, politi og ambulance. Vejen blev midlertidigt spærret under redningsarbejdet.
Fredag eftermiddag rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til et færdselsuheld på en landevej.
En personbil var kørt af vejen og endte i grøften, hvilket fik redningsmandskab til at rykke hurtigt ud.
(Artiklen fortsætter under bilen)

På stedet arbejdede brandfolk med at sikre bilen, mens redderne fra Falck og ambulancepersonalet tog sig af en person fra bilen.
Ved anmeldelsen forlød det, at personen var fastklemt i bilen. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om man har måtte skære personen fri af bilen.
Politiet regulerede trafikken, da uheldsstedet kortvarigt blev spærret i begge retninger.
Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi skete uheldet på Lunderskovvej syd for Veerst i Vejen Kommune.
Det oplyses, at der er tale om et solouheld, og at redningsarbejdet nu er afsluttet.
Der er ikke meldt om alvorlige personskader i forbindelse med uheldet, og vejen er igen åben for trafik. Årsagen til uheldet er ikke oplyst.
Campingvogn holder på tværs af motorvej: Meldes helt spærret




