Melding om bygningsbrand ved Præstø

Lørdag aften er brandvæsnet rykket ud efter en melding om en bygningsbrand.

Klokken 21.03 indgik der en melding ved Midt- og Sydsjællands Brand & Redning om en bygningsbrand i en villa eller et rækkehus.

Kort tid efter var et par af brandvæsnets udrykningskøretøjer at finde på Mønvej ved Præstø på Sydsjælland.

Billeder fra stedet viser, at mandskabet har udrullet en brandslange, men de nærmere omstændigheder for hændelsen er fortsat uklare.

Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information skulle komme frem.