Torsdag eftermiddag er brandvæsnet rykket ud til en kolonihaveforening, hvorfra der er indgået en melding om brand.
Adskillige af brandvæsnets udrykningskøretøjer er torsdag eftermiddag kørt til en kolonihaveforening. Fra stedet er der indløbet en melding om brand i en kolonihave.
Billeder fra området viser, at brandfolkene både har fundet røgdykkerapparater og masker frem.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er helt konkret Haveforeningen 1907 på Kongelysgangen nær Ørestad, der danner ramme for brandfolkenes arbejde.
Hvorvidt der har været brand på stedet, og i så fald, hvor voldsom den har været, er endnu ikke meldt ud fra officielt hold.
Der er for nuværende heller ingen melding om personskade som følge af hændelsen.


