Mekaniker advarer: Én knap i din bil kan halvere motorens levetid

mekaniker til biler på motorvej
Illustrationsfoto.

Flere bilejere bruger knappen i bilen dagligt – men det kan ifølge en populær mekaniker være en af de dyreste vaner.

Moderne biler er fulde af smarte funktioner, og mange bliver bare en del af hverdagen. Én af dem er blevet næsten standard – men nu møder den massiv kritik fra uventet kant.

Men ifølge den amerikanske mekaniker og YouTube-profil Scotty Kilmer, er det en af de værste idéer, bilbranchen nogensinde har indført.

Det skriver mediet Carup.

Kilmer lægger ikke fingre imellem i sin vurdering:

“Hvis man ikke bruger den, lever motoren dobbelt så længe”

Sådan siger han og påpeger, at 97 % af motorens slid sker ved opstart.

Logikken er simpel for denne mekaniker: Hver gang motoren stopper og starter igen, øger du sliddet – især på starteren, batteriet og motordelene. Og hvis du gør det igen og igen i tæt trafik, slider du unødigt på bilen.

Det handler altså om start/stop-knappen i bilen – den funktion, der automatisk slukker motoren, når du holder stille, og starter den igen, når du træder på speederen.

Servicetekniker vs. mekaniker: Andre eksperter er uenige

Men det er ikke hele historien, mener den svenske servicetekniker Marc Ribeiro.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Modsat førnævnte mekaniker forklarer han ifølge mediet, at funktionen netop er designet til at virke, når motoren er varm. Det reducerer den belastning, der typisk følger med kolde motorstarter.

Desuden reducerer start/stop-funktionen brændstofforbruget og dermed udledningen af CO₂ – en vigtig del af moderne bilers miljøstrategi.

Så hvad skal du vælge?

Skal du slå funktionen fra – eller lade teknologien gøre sit arbejde?

Der er ikke et klart svar. Men hvis du elsker din bil og ønsker at skåne motoren mest muligt, kan det være værd at overveje at deaktivere start/stop-knappen i bilen, som føromtalte mekaniker advokerer for. Dette især hvis du kører meget i bytrafik med hyppige stop.

Er du derimod typen, der sætter miljø og brændstoføkonomi højt, giver det muligvis mening at lade funktionen være aktiv.

Måske er det i sidste ende et spørgsmål om temperament. Og selvfølgelig hvor længe du vil have, at motoren skal holde.

Benzinpriser rasler ned her: Koster snart kun 9 danske kroner