En af Trumps udsendte til sikkerhedskonferencen i München Lindsey Graham gjorde sig aldeles upopulær, da han ifølge Berlingske kom med ‘sexistiske’ kommentarer mod den danske statsminister Mette Frederiksen under et møde.
Bølgerne er gået højt mellem USA og Danmark i forbindelse med sagen omkring den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans ønske om at overtage Grønland.
Og hvis man troede, at spændingerne så småt var ved at stilne af, efter at Trump delvist trak truslen om militære indgreb tilbage, så er de for alvor blevet tydelig igen under et møde til sikkerhedskonferencen i München.
Ifølge Berlingske gik Donald Trumps tætte allierede Lindsey Graham nemlig ‘helt amok’ på mødet med Mette Frederiksen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

70-årige Lindsey Graham, der er en republikansk senator fra delstaten South Carolina, skulle nemlig ifølge Berlingskes kilder blandt andet have kigget Mette Frederiksen direkte i øjnene, mens han påtalte hende “lille dame”.
En kommentar, der ikke faldt i god jord blandt flere andre i rummet, der ifølge mediet opfattede kommentaren som ekstremt nedværdigende og sexistisk.
Dertil skulle han i vredesudbruddet have understreget for alle, at Donald Trump er USA’s præsident og derfor verdens mægtiske mand, lyder det.
Men Grahams opfarende fremgangsmetode påvirkede tilsynladende ikke den danske statsminister.
Ifølge Berlingske skulle Frederiksen nemlig kort og kontant have svaret: “Når du er færdig med det der, så kan mødet fortætte.”
Kilden siger desuden til mediet, at Lindsey Graham i løbet af mødet gabte hånligt i hovedet på Jens-Frederik Nielsen, hvilket chokerede den demokratiske senator Elissa Slotkin så meget, at hun forlod lokalet.
Flere andre kilder beskriver til Berlingske også Grahams opførsel under mødet som “helt uden for nummer”, og at der blev spekuleret, om Graham ‘var gået fra forstanden’.
Mødet mellem USA, Grønland og Danmark kommer, efter at flere store nationers ledere har været tilstede under den årlige sikkerhedskonference i München.
Donald Trump har ikke selv været tilstede, men den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har blandt andre talt ved konferencen.
I hans tale lagde udenrigsministeren vægt på, at USA fortsat ønsker at have en stærk alliance med Europa, men at amerikanerne ikke ønsker “svage allierede”.
Desuden har et af de centrale emner ved sikkerhedskonferencen været, hvordan Europa kan styrke Arktis.
Donald Trump nævnte derudover i sidste uge, at der blev forhandlet om Grønland.


