Flere udrykningskøretøjer er torsdag morgen rykket ud til en voldsom bygningsbrand.
Tidligt torsdag morgen rykkede beredskabet ud til en voldsom bygningsbrand.
Flere udrykningskøretøjer er sendt ud til hændelsen, hvor brandfolk arbejder intensivt på at få kontrol over flammerne.
’Vi er til stede med mange køretøjer og brandfolk, hvor der er en igangværende fuldt udviklet tagbrand,’ skriver Hovedstadens Beredskab på X.
Billeder fra stedet viser, at der er stor røgudvikling fra den brændende bygning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge beredskabet er der tale om en etageejendom med tre opgange, som er under renovering.
’Der er tale om en etageejendom med 3 opgange der er under renovering. Bygningen er med stillads og er ubeboet’.
Kort efter klokken fire natten til torsdag meldte beredskabet, at situationen var under kontrol.
Klokken 04.14 lød meldingen, at ’branden er under kontrol’ og ’dæmpet så meget, at vi begynder at reducere styrkerne på stedet’.
’Vi forventer, at efterslukningen kan tage flere timer endnu,’ oplyser Hovedstadens Beredskab.
Branden er opstået på Bekkergårds Vænge i Valby.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt noget ud om en mulig årsag til branden.










