Flere patruljevogne er natten til onsdag rykket ud til et mistænkeligt forhold i et boligområde.
Tidligt natten til onsdag rykkede politiet massivt ud til et lejlighedskompleks, efter en anmeldelse om flere personer, der bankede voldsomt på en dør.
Kort efter politiets ankomst flygtede de involverede fra stedet.
‘Vi har haft nogle personer, som er løbet ved ankomst,’ fortæller Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet leder fortsat efter flere personer samt to køretøjer. Én person er fundet og afhøres i øjeblikket af politiet.
Ifølge vagtchefen er det endnu for tidligt at udtale sig om, hvad der ligger bag hændelsen.
En udsendt fra Presse-fotos.dk oplyser, at politiet har afspærret hele Lahnsgade i Odense forbindelse med indsatsen.
Den udsendte oplyser videre, at politiet opfordrer alle i området til at forlade stedet.
Presse-fotos.dk følger sagen.
Lille dreng hevet ind i buskads: 36-årig ville ‘have spillet den af’



