Torsdag eftermiddag har politifolk og beredskabsfolk indtaget området omkring Israels ambassade.
Her har man lavet store afspærringer i området.
‘Vi er tilstede ved den israelske ambassade, hvor vi undersøger en modtaget forsendelse nærmere. Der er afspærret på Ryvangs Allé samt villavejene øst herfor og til Svanemøllevej. Vi har pt ikke yderligere oplysninger’, skriver Københavns Politi i en opdatering.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I skrivendes stund er der både Politi, beredskab og ambulancer til stede ved den israelske ambassade på Norgesmindevej i Hellerup i København.
Selve politiforretningen foregår inde på ambassaden, lyder det. Ambassaden har modtaget en ‘forsendelse’, der har vakt mistanke, bekræfter vagtchefen overfor Ekstra Bladet. Han ønsker dog ikke at udtale sig nærmere om, hvad forsendelsen måtte indeholde.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er en læge netop ankommet til stedet, hvor de lige nu trækker i beskyttelsesdragter.









