Det meste af torsdagen har politiet været på overarbejde, efter der kom meldinger om et overfald. Om aftenen har en biljagt fundet sted, hvor politiet endte med at bringe køretøjet til standsning.
Torsdag aften har der været stor dramatik i gaderne.
Politiet har været på jagt efter en sølvgrå bil, der endelig er blevet bragt til standsning af ordensmagten.
Efterfølgende skulle en person være blevet anholdt. Det oplyser den udsendte fra Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen blev bragt til standsning på Skolegade i Kolding.
Rundt omkring i byen har der det meste af dagen været dramatiske tilstande.
Det skyldes et formodet overfald, der sendte flere patruljer ud i store dele af Kolding by.
I den forbindelse har politiet ledt efter to personer.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, om biljagten, der sluttede brat i Storegade, har med den store politiindsats i Kolding at gøre.
Presse-fotos.dk har flere gange torsdag aften forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politi for at høre, om de to sager er forbundne. Det har dog endnu ikke været muligt at komme igennem til politikredsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er lykkedes at komme igennem til Sydøstjyllands Politi, der fortæller mere om biljagten.
“Vi har standset bilen og anholdt føreren,” lyder det kortfattet fra Andreas Juul, vagtchef i politikredsen, til Presse-fotos.dk.
Det var på nuværende tidspunkt ikke muligt for vagtchefen at sige noget om hverken alder eller køn på den anholdte. Hvor længe eftersættelsen af den sølvgrå bil var i gang, kunne han heller ikke oplyse mere om.
Han fortæller i samme ombæring, at biljagten og den store politiindsats i Kolding tidligere på dagen ikke har noget med hinanden at gøre.
Du kan læse mere om politiindsatsen her.
Politiet massivt til stede: Jagter to personer efter overfald














