Torsdag eftermiddag bankes sidste søm i kisten og de sidste strofer bliver fortalt i Jørgen Leths eget livsdigt.
Den 88-årige forfatter, instruktør, cykelkommentator, digter og meget mere skal torsdag bisættes fra Garnisonskirken.
Det er små 3 uger siden, at nyheden om Jørgen Leths bortgang rystede store dele af Danmark.
En mand, som gennem generationer har været med til at præge danskerne og særligt de danske cykelfans.
Før sin kommentatorgerning, som i samarbejde med Jørn Mader blev ophøjet til legendestatus, begik Jørgen Leth sig i filmens verden, hvor han har flere successer bag sig.
Mest kendt er formentligt filmen, der bærer titlen ‘En forårsdag i helvede’.
Her filmatiserede Jørgen Leth de pinsler, som rytterne skulle igennem, når de satte sig op på cyklen for at prøve kræfter med det notorisk vanvittige ‘Paris Roubaix’.
Som filmmand formåede han at skabe en dramatisk men samtidig romantisk fortælling, om de pinsler rytterne skulle igennem før de kunne blive hædret på cykelbanen, når de havde kæmpet og klaret sig igennem de mange hundrede kilometer på de franske brosten.
Sidste ord
Inden Jørgen Leths død nåede han at deltage i TV 2’s portrætprogram ‘Det sidste ord’, hvor han i samarbejde med Mikael Bertelsen sætter de afsluttende ord på livet og den sidste rejse.
Her kom Jørgen Leth ind på, at han gerne vil hyldes ved sin død.
“Jeg har aldrig været afvisende overfor at blive værdsat – blandt andet fordi jeg selv har set så mange storslåede begravelser, hvor følelserne vælter frem. Det har jeg intet imod, lød det fra den nu afdøde digter”.
Hyldet bliver han formentligt også, da flere prominente ansigter, udover hans børn og børnebørn, har meldt deres ankomst til bisættelsen.
Blandt dem vil man også kunne se Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det fortalte Moderaternes formand selv i en livesending med Twitch-streameren Rasmus Søndergaard onsdag.
‘Jørgen Leth skal begraves i morgen, og det har jeg besluttet mig at tage med til. Derfor har jeg aflyst en tur, som jeg skulle have været på’, lyder det fra udenrigsministeren.
Blandt de tilstedeværende finder man også skuespillere Mads Mikkelsen, som ankom sammen med Line Kruse og de to filmmænd Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen.
Henning Jensen ankom ligeledes sammen med hustruen Solbjørg Højfeldt.
Fra cykelverdenen er tidligere landstræner Anders Lund ankommet. Men også de to herrer fra 90’ernes guldalder Brian Holm og Jesper Skibby er dukket op ved kirken.
Brian Holm spiste frokost med Jørgen Leth for nyligt.
Hvorefter at Jørgen Leth skulle videre til en præmieuddeling, forklarer den tidligere cykelrytter til B.T.
“Den ældre herre der, så kommer bilen, der skal køre ham over til Frederiksberg Runddel, og så begyndte folk at klappe!”
“Jeg har sgu aldrig hørt nogen, der har klappet, når nogen sætter sig ind i en bil før”, lyder det med et grin.
“Det var et specielt øjeblik”, siger Brian Holm.
Æret være mindet om Jørgen Leth.








