Politi, ambulance og lægebil er natten til torsdag til stede efter en ulykke ved en rundkørsel mellem Tilst og Brabrand.
Flere udrukningskøretøjer er natten til torsdag rykket ud til en voldsom ulykke ved en rundkørsel i Aarhus V mellem Tilst og Brabrand.
Et større beredskab er til stede på stedet, hvor blandt andet to patruljevogne er ankommet.
En ambulance har forladt stedet sammen med en lægevogn, begge under udrykning.
Billeder fra stedet viser, at en bil har fået omfattende skader på fronten. Samtidig er et skilt blevet ødelagt, mens bilen holder foran det.
Det er endnu uvist, hvad der præcist er sket, og det er heller ikke oplyst, om nogen personer er kommet til skade.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store


