Massiv udrykning ved Palads i København

Adskillige udrykningskøretøjer er sent fredag aften til stede foran biografen Palads, der ligger i København. Politi og redningspersonale er hastet ud, efter der er sket et færdselsuheld.

Flere ambulancer, en akutlægebil, beredskabskøretøjer og politibiler er sent fredag aften rykket ud til et uheldssted centralt i København.

Ved biografen Palads er der sket et uheld, der lige nu spærrer en stor del af Hammerichsgade.

Billeder fra stedet viser, at køretøjerne fylder hele vejen, der løber langs den faverige biograf. Området er helt afspærret, mens arbejdet pågår.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mange udrykningskøretøjer er på stedet sent fredag aften – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Langs siden af vejen holder flere personbiler parkeret, men det er endnu uvist, hvilke køretøjer, der har været involveret i hændelsen.

Københavns Politi har for nuværende intet meldt ud om hændelsen, men vi forsøger at indhente en kommentar fra politikredsen.

Vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem, eller hvis det lykkes at komme i kontakt med politiet.

Opdatering:

Til TV 2 oplyser Anders Frederiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi, at to biler er kørt sammen på stedet.

En person tilses på stedet, men der er ikke umiddelbart tale om alvorlig tilskadekomst.

Politiet ved for nuværende ikke, hvor længe der vil være spærret på stedet.

Korte videoer