Lørdag er der sket en større udrykning til en af Novo Nordisk lokaioner i Danmark i forbindelse med et alarmopkald fra stedet. Her er, hvad der skete
Novo Nordisk bekræfter i en skriftlig kommentar, at der lørdag udbrød brand på en af selskabets byggepladser i Hillerød.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge medicinalgiganten var der tale om en mindre brand, der opstod på grunden.
‘Vi kan bekræfte, at der i dag opstod en mindre brand i noget emballage til byggematerialer i en lagerbygning på en af vores byggepladser i Hillerød,’ skriver Novo Nordisk i en mail til B.T.
‘Ingen personer er kommet til skade, og alle var hurtigt ude af bygningen. Brandvæsenet ankom hurtigt og fik slukket branden og har nu forladt stedet igen.’
Omkring klokken 14.00 lød det, at brandvæsnet var massivt til stede ved Brennumparken 25.
Det oplyste vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Peter Ørnbo, til TV 2.
Ifølge mediet var der ikke tale om noget voldsomt, og der var ingen tydelige flammer.
Man valgte dog at sende røgdykkere ind i bygningen for at undersøge røgudviklingen i Novo Nordisk-bygningen.
Mandskab fra tre brandstationer var til stede ved lagerbygningen, men den ene station blev hurtigt sendt hjem igen, skriver TV 2.





