Massiv udrykning til gård: Fire stationer er blevet tilkaldt

Et større slukningsarbejde er tirsdag i gang, efter en lade brød i brand. Beredskabet arbejder fortsat på stedet med efterslukning.

En omfattende brand har tirsdag sat et større beredskab i arbejde, efter en lade blev overtændt kort efter middag.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er 17 brandfolk og otte køretøjer indsat i forbindelse med efterslukningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Meldingen om branden indløb kl. 11.19, og ifølge Midt- og Vestjyllands Politi stod bygningen i fuldt lys lue, da de første enheder ankom.

Beredskabet fik dog ilden under kontrol efter omkring tre kvarter, oplyser vagtchef Anders Bøje Hansen til Nordjyske.

Det omfattende arbejde fortsætter, og brandfolkene arbejder stadig med at sikre, at gløderne ikke blusser op igen.

Årsagen til branden vurderes af politiet til formentlig at være en kortslutning i en ældre gummiged, der stod inde i bygningen.

Hændelsen fandt sted på Thissingvej i Redsted på Mors.

Ifølge politiet er laden omkring 700 kvadratmeter, og branden har medført skader på udbygninger og maskiner.

Der er ikke oplysninger om personskade. Stationerne Nykøbing, Durup, Hurup og Thisted blev alle tilkaldt til indsatsen, fremgår det af beredskabets melding på X.

Sex i bussen endte med slagsmål