Massiv udrykning til boligkvarter

Søndag formiddag er en stor udrykning sendt ud til et boligkvarter, hvor man er i gang med at undersøge en melding.

Både patruljer og motorcykler fra politiet er rykket ud sammen med lægebil og ambulance.

Det fremmødte redningsmandskab har været inde i en af lejlighederne, hvor man har fået kontakt til en person.

Det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har været ude på Husum Vænge, da vi skulle have kontakt til en person, som havde brug for hjælp. Der er dog ikke grund til bekymring for beboerne i området”, lyder det fra Henrik Stormer.

Ambulanceredderne er kørt fra stedet, men der er fortsat betjente på adressen.

Politiet regner dog med at være færdige på stedet indenfor kort tid.