Politiet og beredskabet er hastet ud til meldingen om brand i en skurvogn. Alle opfordres til at lukke døre og vinduer.
Søndag eftermiddag kunne mange sirener høres i bymidten, da både brandkøretøjer og patruljer hastede ud.
Der var kommet melding om brand på en byggeplads, hvor der fortsat er en del røgudvikling. Derfor er området nu blevet spærret af, men brandfolk arbejder på at få slukket branden.
Branden er startet i en skurvogn og mandskabet har netop fået styr på situationen, så der ikke længere er fare for spredning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Østjyllands Politi har slået et opslag på på det sociale medie X, hvor man kommer med opfordring til borgerne i området.
“Vi er pt. tilstede til brand i en skurvogn på Frederiks Plads 6 i Aarhus C på en byggeplads. Der er røgudvikling på stedet. Beboere i området bedes lukke vinduer og slukke evt. ventilationsanlæg”, lyder det i opslaget.
Arbejdet er endnu ikke overstået og derfor skal beboerne fortsat holde vinduerne lukkede. Det er endnu uvist, hvordan branden er startet.








