Massiv udrykning: Mand fundet død i vandet

Tirsdag formiddag er udrykningskøretøjerne hastet ud, da man har fået melding om en livløs mand i vandet. Manden er afgået ved døden.

Både politiet, beredskabet og ambulancereddere er rykket ud, hvor man er i gang med at undersøge fundet af den livløse mand.

En person har slået alarm efter man har fundet manden liggende i vandet ved en flydebro.

Ved ankomsten til stedet er den livløse blevet hevet i land, men hans liv stod ikke til at redde.

Det fortæller Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har flere patruljer fremme på Radiovej i Kalundborg, hvor en livløs person er blevet fundet i vandet. Han er afgået ved døden og betjentene er i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket på stedet”, lyder det fra kommunikationsmedarbejderen.

Politiet arbejder på at få de pårørende underrettet.

Samme dag er der sket en anden chokerende hændelse på en havn. En mand er blevet anholdt i forbindelse med en kraftig brand i en båd.