Massiv udrykning: Drama efter fodboldopgør

Massiv politiudrykning til kæmpe drama efter fodboldopgør. Video: Presse-fotos.dk

Søndag eftermiddag bød på massiv politiaktion ved et fodboldstadion, hvor der udbrød vild tumult efter kampen.

Stor udrykning af politi til stadion, hvor en voldsom konfrontation udviklede sig.

Flere mennesker var involveret.

Politiet rykkede ud med ti patruljevogne og tre motorcykler.

(Artiklen forsætter under billedet)

Stor politiaktion ved station.

“Silkeborg mødte Odense på sidstnævntes hjemmebane hvorefter det endte i tumult efter nederlaget til OB som endte 2-3,” siger Presse-fotos.dk udsendte på stedet.

De voldsomme konfrontationer endte med, at et stort antal mennesker blev lagt i håndjern.

Ifølge TV2 Fyn er der tale om fans af gæsterne fra Silkeborg, som er blevet tilbageholdt af politiet.

Det bekræfter vagtchef Milan Holck overfor mediet.

“Vi har fået meldinger om, at der har været en gruppe Silkeborg IF-fans, som ikke opførte sig roligt, så vi undersøger sagen,” fortæller han.

Vagtchefen uddyber, at bussen holder tæt på stadion og aldrig nåede at køre derfra.

Derudover har der også været hundepatruljer tilkaldt.

Hvorvidt der er nogen, som er kommet skade er endnu uvist.

Presse-fotos.dk har forgæves forsøgt gentagende gange at komme igennem til Milan Holck ved Fyns Politi, for at høre mere om hændelsen.

Mellem 20 og 25 fodboldfans er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, ifølge TV2 Fyn.

Politiet vil nu eskortere bussen med de involverede Silkeborg-fans tilbage til Jylland.