Tidligere på dagen kunne Presse-fotos.dk berette om stor tilstedeværelse af politiet i en mindre by på Sjælland.
Sidenhen bekræftede politiet deres tilstedeværelse i og omkring Holme-Olstrup, men det var sparsomt med oplysninger omkring hændelsen.
Nu er politiet ude med en ny opdatering på sagen, hvor de forklarer deres massive tilstedeværelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘I forhold til vores tilstedeværelse i Holme-Olstrup kan vi fortælle, at det drejer sig om fundet af en død person’, sådan skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på X.
De er i øjeblikket i gang med at foretage undersøgelser, som skal være med til at afdække de nærmere omstændigheder.
De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.
Politiet har for nuværende ikke flere oplysninger, men vi opdaterer så snart der er kommet nyt.
Du kan læse mere om den store politiaktion her.

