Massiv aktion på Nettos parkeringsplads: Tre på jorden i håndjern

Torsdag aften er politiet massivt til stede på en parkeringsplads til Netto.

En kassevogn fuld af ting er blevet stoppet.

Foran den sidder en mand på jorden iført håndjern. Ikke langt fra ham sidder en anden – ligeså i håndjern på jorden. En tredje er placeret med behørig afstand på samme måde.

Omkring er op mod ni politibiler blevet set af vidner, og omkring 10-15 betjente anslås at bevæge sig rundt i området.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Adskillige folk sat på jorden i håndjern

‘Ved min ankomst til stedet holder der 2 hundevogne på Nettos parkeringsplads. Der holder en kassebil, hvor alle passagerdøre er åbne,’ forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra Netto ved Industrivej i Herlufmagle.

Andre vidner har oplyst, at han har set politiet køre rundt i området.

Herefter undersøger politiet inde i bilen, men de søger også omkring Nettoen med lygter og hunde.

‘Alle blev taget med af politiet efterfølgende,’ fortæller Presse-fotos.dks udsendte.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. De kan for nuværende ikke oplyse yderligere. Vi følger sagen.

Stor Volkswagen-fejl: Nu må passagerer ikke sidde foran i populære modeller