Manglende regering skaber problemer for Folkemødet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangørerne er presset af den politiske usikkerhed og har derfor været nødt til at udskyde deadline for eventtilmelding.

De langvarige regeringsforhandlinger giver nu udfordringer for den politiske festival Folkemødet, som afholdes i Allinge på Bornholm fra 11. til 13. juni.

Fraværet af en ny regering gør det vanskeligt for arrangørerne at få det endelige program på plads, da det fortsat er uklart, hvem der sidder i ministerposter og centrale udvalg.

Det fortæller Maria Obel Billeskov, presse- og kommunikationsansvarlig for Folkemødet til Ritzau.

‘Det er primært i forhold til, at det er svært for arrangørerne. De har svært ved at planlægge deres events, når de ikke ved, hvem der eksempelvis er ministre og sidder i forskellige udvalg.’

‘Så vi har været nødt til at rykke vores deadline for eventtilmelding,’ siger Maria Obel Billeskov.

Deadline for tilmelding af events er nu rykket til 15. maj, og hvis der fortsat ikke er dannet en regering, kan den blive udskudt yderligere.

‘Vi håber jo, at der er en regering snart, men vi har ikke fastlagt, hvad vi gør, hvis der ikke er en. Vi taler om at rykke den yderligere, men det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.’

Et fast element på Folkemødet er partiledertalerne, hvor samtlige partiledere traditionelt deltager. Det forventes ikke at blive påvirket af situationen.

Til gengæld er der usikkerhed om åbningen af festivalen, som normalt foretages af statsministeren sammen med Bornholms borgmester.

‘Vi håber, at der er en statsminister inden Folkemødet, så statsministeren kan åbne som sædvanligt. Men vi har ikke fastlagt, hvad vi gør, hvis regeringen ikke er på plads endnu,’ siger Maria Obel Billeskov.

Folkemødet har været afholdt siden 2011 og samlede i 2025 over 3.500 arrangementer over tre dage.

Se også
Advarsel mod ekstreme detaljer i tyrannisk voldtægtssag: Fik kniv for halsen – så startede langt helvede
Illustrationsfoto.
Annonce

Annonce