Mangeårig chef i staten stoppede pludseligt: Anklaget for upassende adfærd

Da en mangeårig chef i staten pludselig stoppede i sit direktørjob i december, var det på grund af en skidt personalesag, erfarer Ekstra Bladet.

Han er en af de mest erfarne og magtfulde embedsmænd, der har været i staten, men pludselig stoppede han i december i sin direktørpost.

Ifølge Ekstra Bladet var helt nogen dage forinden uden besked til de øvrige medarbejdere stoppet med at møde på arbejde.

Men nu afslører Ekstra Bladet, at der lå en dårlig personalesag bag det pludselig exit.

(Artiklen forsætter under billedet)

Christiansborg

Mediet skriver nemlig på baggrund af kilder med indgående kendskab til sagen, at Claes Nilas stoppede kort før jul som direktør hos Hjemrejsestyrelsen på grund af en sag om upassende adfærd.

Ifølge Ekstra Bladets kilder har den 68-årige nu tidligere direktør udsat en langt yngre kvinde på arbejdspladsen for uønsket og upassende opmærksomhed.

Kvinden blev angiveligt nødt til at skifte job efter at have arbejdet tæt med Claes Nilas i en periode.

Det stoppede dog ifølge Ekstra Bladet ikke direktøren i at udsætte kvinden for uønsket opmærksomhed, hvilket førte til, at han fratrådte sin stillingen, da kvinden gik til HR.

Ekstra Bladet skriver, at ved at stoppe øjeblikkeligt, kan den tidligere topchef i staten nemlig undgå eventuel tjenestelig reaktion, fordi der ikke kan rejses ansættelsesretlige sager mod fratrådte tjenestemænd.

Claes Nilas siger til Ekstra Bladet, at der rigtig nok har været et forløb, hvor han “ikke håndterede sin ledelsesopgave på en korrekt måde”. Derfor har han taget konsekvensen og opsagt sin stilling som direktør i styrelsen, lyder det.

Claes Nilas har gennem sin karriere blandt andet været direktør i Udlændingestyrelsen og har været departementschef i flere ministerier.

Se også
Naboen fra helvede eksploderer i retten: “Jeg er ikke en abe i et bur!”

Korte videoer