Mange danske banker er mandag aften blevet ramt af et kæmpe nedbrud. Det fulde omgang eller årsag er endnu ikke kendt, men der arbejdes på højtryk
Datacentralen Bankdata, der leverer it-løsninger til en række danske banker, har mandag aften “tekniske udfordringer”.
Det bekræfter pressechef ved Bankdata Jens Refsgaard i en skriftlig kommentar.
“Vi kender endnu ikke det fulde omfang eller årsag, og vi arbejder på at løse problemerne hurtigst muligt,” lyder det fra ham.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge hjemmesiden Downdetector oplever brugere problemer med en række banker, herunder Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit.
Bankdata leverer it-løsninger til syv banker. Det er AL Sydbank, Jyske Bank, Ringkøbing Landbobank, SJF Bank, Skjern Bank, Djursland Bank og Kreditbanken.
Det er uvist, om alle de syv banker er berørt af problemerne.
Virksomheden BEC, der er it-leverandør til finanssektoren herunder Nykredit og Arbejdernes Landsbank, oplyser mandag aften også om problemer.
Det siger Eva Louise Holm Østergaard fra kommunikationsafdelingen i BEC til Ekstra Bladet.
“Jeg kan bekræfte, at vi er stødt på nogle it-problemer, og vi arbejder på at løse det, og vender tilbage, så snart vi ved mere,” lyder det fra hende omkring klokken 19.20.