Mange brandstationer haster mod tagbrand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag eftermiddag er fem brandstationer rykket ud til en tagbrand, der sender røgskyer mod himlen.

‘Vi er til stede med personel fra 5 stationer, 2 indsatsledere, drone, kemikalieberedskab og logistik.’

Sådan skriver Østjyllands Brandvæsen på det sociale medie X, om deres tilstedeværelse ved en tagbrand i et industriområde.

Billeder fra stedet viser, at man blandt andet har taget stigevognen i brug i bekæmpelsen af den brand, der sender røgen mod himlen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Situationen er under kontrol. Vi begynder snart at sende enheder hjemad igen,’ skrives det på X om branden på Axel Gruhns Gade i Højbjerg.

Til Århus Stiftstidende fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke, at man har begrænset branden.

‘Den er begrænset til det sted, hvor den startede i industrihallen. Der er noget brand i tagkonstruktionen, som vi stadig arbejder med,’ siger operationschefen til mediet.

Man vil dog fortsat være til stede i en rum tid endnu.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, oplyser Anders Rathcke slutteligt.

Mandag eftermiddag er udrykningskøretøjerne massivt til stede ved en brand, hvorfra en person er blevet hastet mod Rigshospitalet med politieskorte.

Annonce
Annonce