Mandskab haster mod adresse

Tirsdag aften er flere udrykningskøretøjer til stede ved en lejlighed, efter der er indgået en melding om brand.

“De er begyndt at brække gulvet op, og det ryger stadig lidt herude.”

Sådan lyder tilbagemeldingen omkring klokken 22.15 fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede ved et lejlighedskompleks tirsdag aften.

Klokken 21.43 indgik der en melding ved Beredskab 4K om en bygningsbrand i en lejlighed på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de tilkaldte brand- og politifolk – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Billeder fra Klintehaven i Taastrup viser, at flere udrykningskøretøjer er til stede ved adressen – både brandvæsnets og politiets.

Brandfolkene har udrullet brandslanger, og er øjensynligt ved at ventilere den brandramte bygning.

Hvordan branden er opstået er for nuværende uvist, ligesom der ikke er nogle meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.

Vi følger dog sagens udvikling og opdaterer, hvis ny meldinger fremkommer.

Politiet med vigtig advarsel til alle danskere.