Lørdag formiddag blev en 69-årig fragtet til hospitalet med lægehelikopter, efter han blev stukket dybt i brystet med en kniv.
Klammeri mellem to 69-årige mænd resulterede lørdag formiddag i en sigtelse for forsøg på manddrab.
Ifølge politiet havde to mænd været i klammeri, da den ene mand under skænderiet stak den anden i brystet med en urtekniv.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Klokken 10.26 indgik anmeldelsen, der fik politi og redningspersonale til at rykke til Kystvejen i Kalundborg.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi mandag formiddag i deres døgnrapport.
‘Da ambulancepersonalet undersøgte knivstikket, kunne de konstatere, at det var meget dybt, og manden blev derfor hentet med lægehelikopteren og fløjet på hospitalet til behandling,’ skriver politikredsen.
Manden blev dog efterfølgende meldt uden for livsfare.
Den anden mand blev anholdt, efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for forsøg på manddrab.
Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Et område er mandag afspærret, da politiet undersøger et dødsfald ved et hotel.