Mand klemt ihjel under tung metalplade

En tragisk ulykke har fundet sted Skærtorsdag.

Torsdag morgen er en mand afgået ved døden i en tragisk arbejdsulykke.

Manden blev angiveligt klemt ihjel under en tung metalplade, hvorefter man forsøgte hjertelungeredning, men uden held.

(Artiklen fortsætter under billedet)

arbejdsulykke
Illustrationsfoto.

Det oplyser Anders Bøje Hansen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

‘Man var i gang med at reparere nogle maskiner, da der falder en tung metalplade ned over manden, og han blev klemt fast,’ fortæller vagtchefen.

Den tragiske arbejdsulykke er sket hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.

Her ankom en lægehelikopter også, men da den landede blev manden erklæret død.

Mediet oplyser, at Frøjkvej var spærret i op mod en halv time grundet lægehelikopterens ankomst på vejen.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 07.45 Skærtorsdag.

Man har nu tilkaldt Arbejdstilsynet, der skal klarlægge omstændighederne for ulykken.

Det er ikke oplyst om mandens pårørende er underrettet.

En vanvittig sag udspiller sig i øjeblikket i USA. Her er politiet på jagt efter en mand, der skulle have haft sex med liget af en mand i et tog.