En mand har været væk siden 26. december og politiet har haft gang i den helt store eftersøgning i en hel uge. Nu er der triste nyheder i sagen om den forsvundne mand.
Poul Frank Andersen har været væk i en uge og siden har der været en stor aktion i gang for at finde ham.
Den 27. december rykkede politiet ud med både politihunde, helikopter og droner, hvor man søgte omkring den 70-årige mands bopæl.
Den store aktion, som har varet i flere dage, har ikke givet noget resultat.
Nu fortæller politiet, at man vil indstille eftersøgningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
“Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder”, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Politiet vil dog fortsat gerne høre fra borgere, som har informationer om Poul Frank Andersen fra Årslev.
Han beskrives som:
Mand, 70 år gammel, hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort/grå kedeldragt.