Politiet og akutberedskabet er torsdag hastet ud, da en borger har slået alarm. Anmelderen har fundet en død person i vandet.
Kort efter alarmopkaldet hastede politiet og ambulancereddere ud til stedet, hvor man fandt en ældre mand.
Manden er erklæret død og er også blevet identificeret, oplyser politiet på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Den savnede ældre mand, som politiet har ledt efter siden sidste uge, er i dag blevet fundet afgået ved døden i Limfjorden”, skriver Nordjyllands Politi på X.
Politiet har undersøgt sagen og er kommet frem til, at den ældre mand ikke har været udsat for en forbrydelse.
Manden forlod Aalborg Universitetshospital tirsdag 17. juni, og siden har flere eftersøgninger fundet sted for at lede efter manden.
Både betjente og frivillige har deltaget i eftersøgningen og derfor vil politiet gerne sige en stor tak til alle, som har hjulpet med at lede efter den forsvundne mand.
De pårørende er underrettet.