Mand fundet død i skovområde

I weekenden er en mand blevet fundet død i et skovområde i det fynske.

Den afdøde mand, som blev fundet i weekenden, har været efterlyst siden den 27. december 2024.

Den 2. januar indstillede man eftersøgningen på den 70-årige mand, da man ikke havde held med eftersøgningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet da de søgte efter den 70-årige.

‘Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder’, fortalte politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi tilbage i januar.

Manden blev desværre fundet afgået ved døden i nærheden af sin bopæl i Årslev.

Politiet oplyser, at der ikke er noget, som tyder på en kriminel handling.

De pårørende til afdøde er blevet underrettet.

Se de vilde billeder: Englænderne befrier Nyvang fra nazisterne