Ambulance og flere af politiets patruljevogne er på sted, hvor “mistænkeligt forhold” undersøges.
Politiet er søndag formiddag rykket ud for at undersøge en persons død på Gudenåvej i Silkeborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi over middag. Først på dagen lød det, at man undersøgte et “mistænkeligt forhold”.
En ambulance og flere af politiets patruljevogne ses på stedet, rapporterer TV Midtvest.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ved 11-tiden lyder meldingen fra Midt- og Vestjyllands Politi, at man forventer at være på stedet “nogle timer endnu.”
Omstændighederne ved dødsfaldet er uklare, oplyser politiet, der blandt andet arbejder med hunde og teknikere.
Der er ingen fare for borgere, som dog skal respektere politiets afspærringer, skriver politiet på det sociale medie X.