Politiet har onsdag aften iværksat en eftersøgning og beder nu offentligheden om hjælp.
Der er tale om en 72-årig mand, der beskrives som 175 centimeter høj og almindelig af bygning.
Han er dårligt gående og kan have brug for hjælp. Da han sidst blev set, var han iført blå vindjakke, sorte bukser og grønne gummistøvler. Han kan muligvis bære hat og medbringer en rød kurv.
Det skriver politiet i en myndighedsmeddelelse.
Ifølge Fyns Politi blev han sidst set omkring klokken 17.30 ved Teglværket i Ejby.
Politiet opfordrer borgere, der ser ham, til at tage kontakt til ham og samtidig ringe 114.
Eftersøgningen står fortsat på onsdag aften, og politiet beder alle i området om at være opmærksomme. Situationen udvikler sig løbende.
Opdatering:
Natten til torsdag oplyste Fyns Politi i en ny meddelelse, at manden var blevet fundet i god behold.
De pårørende er underrettet om dette, lyder det.





