Madvare tilbagekaldes: Solgt i store supermarkedskæder

En madvare, der kan være inficeret med listeria, der blandt andet er solgt i Spar, Meny og Rema 1000, tilbagekaldes nu.

Det er sket før, desværre i så stor stil, at man ad flere omgange tilbagekaldte produktet, der kan være inficeret med listeria.

Og nu er den gal igen.

Det drejer sig naturligvis om fiskefrikadeller fra Tenax Sild A/S, der er solgt i en række danske supermarkeder.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse torsdag.

Fiskefrikadellerne er solgt i Spar, Meny, Let Køb, Min Købmand, Rema 1000 og ABC Lavpris under mærkerne “First Price Fiskefrikadeller”, “Fiskemandens Fiskefrikadeller” og “Havfrue Fiskefrikadeller”.

Fiskefrikadellerne fra det inficerede parti er mærket med “bedst før”-datoen 26.06.2025 og lotnummeret L220YF.

Forbrugere, der har købt de pågældende fiskefrikadeller, opfordres til at kassere dem eller returnere dem til forretningen, hvor de er købt.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast. Hos personer med et svækket immunforsvar og hos gravide kan bakterien resultere i blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

/ritzau/

Onsdag eftermiddag udviklede et røveri sig, da en butiksmedarbejder blev ramt af den kniv røveren truede sig til penge med.