Et lille dansk mejeri har overhalet Lurpak i årets store smørkonkurrence. Vinderen kommer bag på de fleste smørelskere.
Smør er for mange danskere en fast del af hverdagen – og for nogen nærmest en religion. Men selv de mest loyale Lurpak-fans kan få sig en overraskelse. I hvert fald hvis de følger resultaterne fra årets Gourmetprisen. Her blev Danmarks bedste mejeriprodukter blev smagt og vurderet af et særligt ekspertpanel.
Og netop i smør-kategorien faldt der dom, som vil få mange til at løfte øjenbrynene. Lurpak fik kamp til stregen – og tabte.
Et stærkt dommerhold – og en skarp konkurrence
To Michelin-kokke og en erfaren madiværksætter udgjorde dommertrioen, der smagte sig igennem 71 produkter fordelt på fem kategorier. Kvaliteten var høj, og der blev både uddelt kritik og store roser. Særligt i smørkategorien var forventningerne høje.
Finalefeltet talte blandt andet Arla Unika og Lindved Mejeri. Selvfølgelig var Lurpak med i slutspurten, der i mange år har været synonym med dansk smørkvalitet.
Men i sidste ende blev det et mindre kendt produkt, der imponerede smagsdommerne mest.
Sådan skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.
Her er smørret, der slog Lurpak
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Årets vinder blev Gammeldags kærnet smør med Læsø sydesalt fra Aabybro Mejeri – og dommerne holdt sig ikke tilbage:
“Den er eddermame nice, den her! Den smager jo vanvittigt godt. Flot matgult visuelt udtryk”
Smørret blev rost for sin faste tekstur, perfekte balance og græsagtige friskhed. Kombinationen af den traditionelle kærnemetode og det mineralske sydesalt fra Læsø skabte et produkt, som satte sig klart i smagspanelets erindring.
Hvad betyder det for Lurpak?
Selvom Lurpak stadig er blandt danskernes foretrukne og mest solgte smørmærker, viser årets konkurrence, at forbrugerne – og ikke mindst fagfolk – i stigende grad værdsætter det særligt håndværksprægede.
Der er i stigende grad interesse for smør med karakter, tekstur og dybde. Der er altså noget, som mindre mejerier kan levere i kraft af deres tilgang til lokale råvarer og traditionelle metoder.
En ny favorit til morgenbordet?
Aabybro Mejeris vinderprodukt kan måske ændre dine smørvaner. Hvor Lurpak i mange år har været førstevalg, er der nu god grund til at give konkurrenterne en chance. Dette især hvis du leder efter smag med mere kant og kompleksitet.
Så næste gang du står ved køledisken og rækker ud efter det velkendte sølvpapir, kan det måske betale sig at tage et kig til siden.
Fræk kode på campingpladsen: Denne farve lokker til lummert besøg