Lufthavn rammes af kaos: Forvent forsinkelser

Du skal forvente forsinkelser, hvis du skal rejse fra Kastrup Lufthavn i denne uge.

Der har den seneste uges tid været meget fokus på danske lufthavne efter droneaktivitet i luftrummet.

Droneaktiviteten medførte forsinkelser og aflysninger af flyafgange i blandt andet Kastrup Lufthavn i mandags i sidste uge.

Nu melder lufthavnen ud, at man igen skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal flyve fra Danmarks største lufthavn i denne uge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

De forventede forsinkelser kommer i forbindelse med, at København agerer vært for det EU-topmøde, der finder sted i Hovedstaden onsdag og torsdag.

‘Der kan forventes trafikforsinkelser omkring Københavns Lufthavn under EU-topmødet den 1. og 2. oktober. Vi anbefaler, at du tager godt tid til at komme til lufthavnen,’ skriver lufthavnen i et opslag på X.

Der opfordres i samme ombæring til, at man med fordel kan tage tog eller metro ud til lufthavnen onsdag og torsdag i denne uge.

En Bacardi Breezer blev langet over disken: Nu skal mand i retten