Regeringen har vedtaget en ny beskæftigelsesindsats, som træder løbende i kraft i 2026.
Beskæftigelsesindsatsen er i årtier blevet udbygget med nye ordninger og regler, som ifølge regeringen ofte komplicerer mere, end de gavner.
I en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter regeringen, at lovforslaget, som skal forenkle beskæftigelsesområdet, nu er blevet vedtaget af Folketinget.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge beskæftigelsesminister Kaare Dydvad Bek går Folketinget i en helt ny retning.
“I dag gør vi det modsatte af, hvad vi plejer at gøre fra Christiansborg. Vi fjerner en masse bureaukrati og stoler på, at man lokalt er gode til at hjælpe ledige i arbejde. Fornuften vender tilbage. Samtaler skal give mening og hjælpe borgerne tættere på job, ellers skal de ikke holdes, og det er sagsbehandlerne, der er bedst til at vurdere det,” siger Kaare Dydvad Bek.
Konkret er der tale om en række initiativer, der træder i kraft forskudt af hinanden. De første træder i kraft den 1. februar 2026, mens de resterende træder i kraft den 1. juli 2026.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Initiativer fra lovforslaget
Træder i kraft den 1. februar 2026:
- Afskaffelse af krav om jobcenter og fri organiseringen af indsatsen.
- Styrket virksomhedsservice.
- Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering.
- Afskaffelse af revalidering.
- Afskaffelse af pligt til læse-, skrive- og regnetest.
- Afskaffelse af jobrotation.
- Afskaffelse af pulje til uddannelsesløft.
- Afskaffelse af ressourceforløb.
- Bortfald af statslig VEU-koordinering.
- Afskaffelse af skærpet tilsyn.
- Målretning af puljer.
- Hjemmel til kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekrutteringsbehandling af personoplysninger i kunstige intelligens-løsninger.
- Bedre hjælp til jobsøgning med kunstig intelligens.
- Bedre virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data .
Træder i kraft den 1. juli 2026:
- Mere fleksible rammer for tilbud i indsatsen.
- Nyt kontaktforløb med færre proceskrav.
- Afskaffelse af særlig støtte.
- Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor.
- Afskaffelse af kontinuerlig indsats for unge.
- Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af krav om rehabiliteringsteams.
- Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
- Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte.
- Sygemeldte fra beskæftigelse tages ud af beskæftigelsesindsatsen og opfølgningen gøres mere fleksibel.
- Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, som de ledige anvender.
Uden for arbejdsmarkedet
Der var 88.600 fuldtidsledige i Danmark i november 2025. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er 500 flere end i oktober.
Af de 88.600 er 74.900 på dagpenge, mens 13.700 modtager kontanthjælp.