De ti deltagere i trejde sæson af Prime Video-programmet ‘LOL: Den der ler sidst’ byder på en lang række danske stjerner.
Prime Videos humoristiske konkurrenceprogram ‘LOL: Den der ler sidst’ er snart tilbage på streamingplatformen.
Om lidt over en måned skal en række kendte danskere igen forsøge at få hinanden til at bryde ud i latter og samtidig sørge for selv at holde masken.
I tidligere sæsoner har blandt andre Tobias Dybvad, Linda P og Rasmus Bjerg deltaget i programmet.
I 2025 lancerede Prime Video en særlig Halloween-udgave af programmet, men nu er den officielle tredje sæson på vej med et stærkt felt af sjove danskere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Én genganger blandt nye konkurrenter
Der er kun en enkelt genganger fra tidligere sæsoner blandt de ti deltagere i den kommende sæson.
Det er skuespillerinden Sofie Jo Kaufmanas, der i første sæson røg ud som nummer syv – altså fjerdesidst.
Resten af feltet er helt nye i ‘LOL’-sammenhæng.
Det er Melvin Kakooza, Kirsten Lehfeldt, Martin Johannes Larsen, Julie Zangenberg, Lærke Winther, Brian Lykke, Esben Pretzmann, Mikkel Klint Thorius og Jarl Friis-Mikkelsen.
Selvom de alle træder ind i ‘LOL’-arenaen for første gang, kan flere af dem have fået gode råd med på vejen fra venner og kolleger, der tidligere har deltaget.
Det gælder blandt andre for Martin Johannes Larsen og Kirsten Lehfeldt, der har dannet humoristiske duoer med henholdsvis Rasmus Wallbridge og Søs Egelind.
Vært vender tilbage
I sidste års Halloween-udgave af ‘LOL: Den der ler sidst’ indtog Anders Breinholt rollen som gæstevært.
Han overtog midlertidigt tjansen fra Sofie Linde, der var vært i de to første sæsoner.
Hun vender nu tilbage i sæson 3, hvor hun igen skal holde skarpt øje med deltagernes mundvige, der helst ikke skal vende opad undervejs.
Det har flere deltagere svært ved at overholde i et nyt smugkig, som Prime Video har offentliggjort i forbindelse med annonceringen af castet.
‘LOL: Den der ler sidst’ får premiere den 20. marts på Prime Video. Se første klip fra den kommende sæson herunder: