Den lokale Næstved-kunstner Frigga Olesen maler med inspiration i oldtiden. Snart kan du se hendes værker, der bliver udstillet i en måned.
Så snart der er mulighed for det rejser kunstneren Frigga Olesen rundt i Norden og i Sydeuropa.
Modsat de fleste andre danskere er det dog ikke for at få en pause fra hverdagens trummerum.
På rejserne henter hun derimod inspiration i oldtidsminder og hulemalerier i Sydfrankring, gravhøje og frugtbarhedsgudinder i Tyskland og helleristninger fra Bronzealderen i Norge og Sverige.
Til dagligt bor hun i Næstved, og det er altså også her, at du fra den 22. april, til og med den 22. maj, kan opleve hendes oldtidsinspirerede kunst.
Det oplyser Næstved Bibliotek og Borgerservice i en pressemeddelse.
Frigga Olesens værker, der er lavet med akryl-maling og serviet decoupage, kan nemlig opleves i X-rummet på biblioteket.