Fungerende udenrigsminister er sikker på, at domstolene vil lytte til erklæring fra alle lande i Europarådet.
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er tilfreds med en ministererklæring fra alle 46 lande i Europarådet, som skal medvirke til at lette udvisningen af kriminelle udlændinge.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at den får en effekt, siger han fredag til Ritzau, efter at han har underskrevet erklæringen i Chisinau, hovedstaden i Moldova.
I december sidste år var Danmark en af drivkræfterne bag en erklæring fra 27 af Europarådets lande.
Store lande som Tyskland og Frankrig ville dog ikke underskrive erklæringen dengang, men nu er der fundet et kompromis, så alle medlemslande er med.
– Nu står vi i virkeligheden et stærkere sted. For nu har vi en konsensuserklæring fra alle Europarådets medlemmer, som stiller nogle ret klare principper op og dermed sender et entydigt signal til domstolene.
– Men også på en måde, hvor jeg er sikker på, at domstolene vil lytte, siger Lars Løkke Rasmussen.
Danmark og andre europæiske lande har gennem lang tid været utilfredse med den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.
I en række sager fra Danmark er udlændinge, som er dømt for alvorlig kriminalitet, blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.
Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.
I ministererklæringen fra Europarådet fremgår det om artikel 8, at “den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.
Det er særligt ordet “tungtvejende”, der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.
Lars Løkke Rasmussen fortæller, at han har oplevet en god dialog med blandt andet menneskerettighedsdomstolen. Et fokuspunkt i ministererklæringen har også været, at domstolen ikke skal opfatte den som en instruks.
– For hvis man skal lave noget, der juridisk binder domstolene, så skal man jo lave konventionerne om, siger han.
– Så det respekterer hele grundpræmissen i, at konventionen står der, at menneskerettighederne spiller en stor rolle, at domstolen har sin integritet, og oven i det – uden at være instruerende – sender det så nogle klare signaler.
Fredagens erklæring i Chisinau lægger sig oven i andre erklæringer, hvor man fra politisk hold har ment, at det ville lette reglerne for at udvise kriminelle udlændinge.
I 2018 var der store danske forhåbninger til den såkaldte København-erklæring, men siden har skiftende danske regeringer udtrykt frustration over, hvordan menneskerettighedsdomstolen fortsat har fortolket artikel 8.
Spørgsmål: Hvad gør, at du tænker, at nu bliver det bedre denne gang?
– Jo, men det er jo altid det her med, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. For det er jo ikke sådan, at der ikke har været en udvikling. Vi har haft 42 sager ved domstolen siden 2017, hvor vi startede denne rejse, og vi har tabt syv.
– Så vi har ikke oplevet en domstol, der per definition er imod os, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
