Mellem den 21. og 27. august bliver Svendborg endnu en gang fyldt med film- og tv-magi, når årets udgave af SVEND Filmdage løber af stablen.
Som altid kulminerer begivenheden med det prestigefyldte awardshow SVEND Prisen.
Her bliver de bedste danske – og internationale – præstationer inden for film og tv hyldet. Og det er altså de danske biografgængere og tv-seere, der får lov til at vælge, hvilke værker og personer der skal løbe afsted med æren.
Som den eneste filmpris i Danmark, er nomineringerne til SVEND Prisen udvalgt på baggrund af billetsalg og seertal, mens det er en jury, der udvælger de nominerede i skuespilskategorierne.
I sidste ende er det dog publikum, der afgør alle prismodtagere – på nær den særlige hæderspris.
Og du kan allerede nu begynde at gruble over, hvem der skal have din stemme. SVEND Filmdage kan nemlig nu løfte sløret for årets nominerede i en pressemeddelelse via HAVE Kommunikation.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tre topscorere
Til hovedprisen for ‘Årets danske film’ er i alt ti værker blevet udvalgt.
Genremæssigt er det en bred vifte af film inden for både drama, komedie, krimi, animation og historiske fortællinger.
To af filmene, der er nomineret til hovedprisen, har i alt modtaget tre nomineringer. Det er dermed Jeanette Nordahls rørende kærlighedsdrama ‘Begyndelser’ og Pernille Fischer Christensens MeToo-drama ‘Vores Løfte’, der deler æren som de to film med flest nomineringer.
Begge film kan nemlig bryste sig af skuespilsnomineringer til både den kvindelige og mandelige hovedrolle. I ‘Begyndelser’ er det Trine Dyrholm og David Dencik, mens det i ‘Vores løfte’ er Danica Ćurčić og Lars Ranthe.
Også i tv-kategorierne er der en serie, der har snuppet tre nomineringer.
Det er DR’s nye dramasatsning ‘Uniformen’, der er nomineret til prisen for ‘Årets danske TV-dramaserie’, mens Soheil Bavi og Lene Maria Christensen begge er nomineret i skuespilskategorien.
Du kan aflægge din stemme nu på SVEND Filmdages hjemmeside, hvor du også kan læse mere om programmet for resten af filmdagene i Svendborg.
Arrangørerne kan desuden afsløre, at det igen i år bliver Signe Lindkvist og Iben Hjejle, der får tjansen som værtspar ved prisoverrækkelsen.
De nominerede til SVEND Prisen 2026:
Årets danske film
1. ‘Begyndelser’, instruktør Jeanette Nordahl
2. ‘De forbandede år 3 – Fredens pris’, instruktør Anders Refn
3. ‘Den sidste viking’, instruktør Anders Thomas Jensen
4. ‘Det nye år’, instruktør Paprika Steen
5. ‘Hjem’, instruktør Marijana Janković
6. ‘Klassefesten 4 – Venner for livet’, instruktør Tilde Harkamp
7. ‘Madklubben 2: Hjemme igen’, instruktør Charlotte Sachs Bostrup
8. ‘Rejseholdet: Det første mord’, instruktør Christoffer Boe
9. ‘Ternet ninja 3’, instruktører Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen
10. ‘Vores løfte’, instruktør Pernille Fischer Christensen
Årets danske børne- og ungdomsfilm
1. ‘Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op’, instruktør Mehdi Avaz
2. ‘Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’, instruktør Karsten Kiilerich
3. ‘Krølle Bølle’, instruktør Jan Rahbek
4. ‘Lotte & Totte – Min første ven’, instruktør Mia Fridthjof
5. ‘Mira’, instruktør Marie Limkilde
Årets udenlandske film
1. ‘Avatar 3: Fire and Ash’, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic
2. ‘Jurassic World: Rebirth’, distributør UIP
3. ‘Marty Supreme’, distributør Nordisk Film Distribution
4. ‘Michael’, distributør UIP
5. ‘Project Hail Mary’, distributør SF Studios
Årets udenlandske børne- og ungdomsfilm
1. ‘Bad Guys 2: De er super barske’, distributør UIP
2. ‘GOAT’, distributør SF Studios
3. ‘Mission: Bæver’, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic
4. ‘Super Mario Galaxy Filmen’, distributør UIP
5. ‘Zootropolis 2’, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic
Årets kvindelige skuespiller
1. Danica Ćurčić for ‘Vores løfte’
2. Mathilde Arcel for ‘Rejseholdet: Det første mord’
3. Trine Dyrholm for ‘Begyndelser’
4. Tuva Novotny for ‘Det nye år’
Årets mandlige skuespiller
1. David Dencik for ‘Begyndelser’
2. Dejan Čukić for ‘Hjem’
3. Lars Ranthe for ‘Vores løfte’
4. Mads Mikkelsen for ‘Den sidste viking’
Årets Håb
1. Bjørk Storm
2. Freja Klint Sandberg
3. Noa Risbro Hjerrild
Årets danske TV-dramaserie
1. ‘Klovn 10’ – TV 2
2. ‘Oxen 2’ – TV 2
3. ‘Sommerdahl 7’ – TV 2
4. ‘Sygeplejeskolen 7’ – TV 2
5. ‘Uniformen’ – DR
Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie
1. Josephine Park for ‘Oxen 2’ – TV 2
2. Lene Maria Christensen for ‘Uniformen’ – DR
3. Molly Blixt Egelind for ‘Sygeplejeskolen 7’ – TV 2
4. Soheil Bavi for ‘Uniformen’ – DR
Priser som uddeles udenfor afstemning: Årets Hæderspris