Livløs mand fundet dagen efter nytår: ‘Tragisk hændelse’

En pårørende fandt manden, som er afgået ved døden.

‘Nogle omstændigheder omkring dødsfaldet gjorde, at politiet ikke med sikkerhed fra start kunne udelukke, at manden havde været udsat for en forbrydelse, og det var derfor nødvendigt at opsætte afspærring og foretage yderligere undersøgelser af adressen med henblik på at få fastlagt en endelig dødsårsag’

Sådan skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 09.53 en anmeldelsen om, at en person var blevet fundet død på en adresse i Egå, og flere patruljer blev derfor sendt til stedet for at undersøge forholdet nærmere.

Ifølge anmeldelsen var der tale om en 70-årig mand, som var blevet fundet død på adressen af en pårørende, inden vedkommende ringede 112.

Østjyllands Politi har foretaget en række afhøringer i sagen, men ingen personer er på nuværende tidspunkt sigtet.

Det er umiddelbart politiets formodning, at der er tale om en ‘tragisk hændelse,’ skriver de.

Østjyllands Politi afventer blandt andet svar på obduktionsrapporten og har på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart yderligere kommentarer til sagen af hensyn til den fortsatte efterforskning.

2025 byder på en række ting, der bliver dyrere. Det drejer sig blandt andet om en række afgifter, som stiger.